Arbejdssøndage
I år forsøger vi at sætte den sidste søndag i hver måned af til
at bygge på selve anlægget.
Der afholdes arbejdssøndage d. 31/1, 28/2, 28/3 og 9/5.
I den sene vinter bliver overgangen mellem baneterræn og bjerge
færdig. Vandet foser under broen, støttemure er bygget og det hele
er malet så det ser rigtig godt ud, hvis vi selv skal vurdere
resultatet!
16/3-2010 Principskitsen for fingeren langs
bagvæggen.
Principskitsen for linieføring på fingeren langs bagvæggen
bliver vedtaget på et medlemsmøde. Umiddelbart efter går vi igang
med at pille den gamle karrusel med bjerg ned, så der kan blive
plads til de nye spor.
13/7-2010 Den første blokstyring med
gennemkørselsvej!
Blokstyringen for skyggebanegården har nu fået mulighed for
automatisk gennemkørselsvej, så det er let at komme igennem med
tog, når der er få som kører. Vejene omkring remissen bliver så
småt etableret. Mon vi kan være heldige at få støtte til hele
remisse-anlæget, så det kan blive færdigt i år?
En sort dag - vi har indbrud i klubben.
28/12-2010 Nu skal der være blokstyring af
hovedbanegården.
Efter mange tiltag beslutter el-udvalget, at nu skal den
automatiske styring af hovedbanegården etableres. 4 mand knokler
hele tirsdagen med at klippe skinner, trække ledninger, lave
kabelbakker, koble ledninger og kode styre enhed.
I mens knokler de trofaste folk fra sporudvalget med at lægge de
sidste skinner på bagvæggen.
Året 2010 sluttes med stil. Du kan se billeder fra den sidste
store arbejdsdag i klubben i 2010 her.